Monday, February 12, 2007

Læsekreds søger nye medlemmer!!!

Hej Females.


Dette er et lidt andet slags indlæg, men da bloggen her jo kan bruges til mangt og meget, appellerer jeg nu alligvel til jer. Læs og spred rygtet;-)


Er du en rigtig bogorm? Læsehest? Eller andet lidenskabeligt individ i forhold til bøger og litteratur, og bor du i Københavns-området, eller kan du henligge dine møder til en cafe i hovedstadsområdet? Så læs videre....


Læsekredsen Melville ( opkaldt efter Herman Melville og hans Moby Dick ) søger nye medlemmer. Pt. er vi 4 medlemmer, der har kørt læsekredsen i ca. 1½ år. Vi skiftes til at vælge en bog, de andre skal læse, og så mødes vi til en middag, som den, der har valgt bog, ligger hus og evner til, ca. hver 2-3 måned.

Indtil videre har vi læst:

8/10.2005. Herman Melville: Moby Dick.

1/12.2005. Leif Panduro: Høfeber.

2/2. 2006. Douglas Coupland: Mikroslaver.

1/6. 2006. Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien.

5/10. 2006. Jonathan Swift: Gullivers rejser.

25/1. 2007. Helle Helle: Rødby-Puttgarden.

Vi mødes over en hyggelig middag, debatterer den udvalgte bog, og giver bedømmelse på sandsynlighed for valg, karakter og underholdningsværdi, og har altid nogle vældig hyggelige aftener. Hvis og i så fald, at vi bliver mange medlemmer, kunne vi evt. henligge møderne til en hyggelig café i stedet, valgt af den, der inviterer, og så selv stå for betaling af mad mm.


Det er for sårbart kun at være 4 medlemmer, så derfor vil vi meget gerne have flere med. Er du interesseret, er du med på betingelserne i læsekredsen, så læg en kommentar og send en mail, hvor du fortæller om dig selv til grith@bookworm.dk - vi kigger på de henvendelser vi får, og vender tilbage til dig hurtigst muligt.


Alder, køn og så videre har ingen betydning, vi 4 der er med nu er kvinder i slutningen af 20´erne og til medio 30, én er single, de 3 andre i faste parforhold, 1 med barn og 1 med bulende mave;-) Katteelskere og hundeejer. Vi bor på henholdsvis Nørrebronx, Hvidovre og i Brøndby. Dejlige kvinder alle som én, og vi vil meget gerne byde nye velkomne;-)


Næste læsekreds er 29 marts kl.18, og her skal vi debattere Khaled Hosseini: Drageløberen.
Litterære hilsner på vegne af Melvilleklubben, Grith Lygum